Fødselsangst: ”bange for at føde”

Fødselsangst.

 ”Jeg var bange for at FØDE”.

I dette indlæg fortæller jeg om min oplevelse med fødselsangst, men også om den healende oplevelse jeg fik ved at føde mit barn. Nederst på siden får du gode råd til hvad du kan gøre hvis du har angst i graviditeten.

Jeg var rædselsslagende..

For Kontroltab, Smerter, Indgreb, Vaginalundersøgelser, akut kejsersnit, bange for veer, for at få en traumatisk oplevelse, for ikke at være mentalt tilstede under min fødsel, og for at briste. Alt ved fødslen var skæmmende. Fordi jeg var opvokset med fortællinger som:
– At føde er den værste, smerte du kan opleve.
– At føde er ikke sjovt.
-Når dine menstruationssmerter gør så ondt. Så klarer du aldrig en fødsel.

Min fødselsangst starter allerede i uge 7 da jeg er gravid med Ebbe.
Jeg mærker stort lykke de første uger. Indtil det går op for mig, at mit lille menneske skal ud af mig igen. Det tør jeg ikke.!!!!

1. trimester er jeg i angst, fortrydelse, gråd, og frustration over, at have sat mig selv i den situation at blive gravid. Tanken om en abort strejfer mig flere gange, for at kunne slippe udenom fødslen.. Jeg tænkte, at det trods alt måtte være nemmere med en abort end en fødsel…. Jeg gik med såå mange frygtelige og skamfulde tanker.
Men min største drøm har altid været at få børn.

Jeg beslutter mig for, at et kejsersnit må være den rette løsning for mig. Jeg nævner dette til min læge under første lægeundersøgelse, hvor jeg grædende ytre ønske om kejsersnit.

Jeg bliver henvist til lægesamtale omkring uge 20.

I mellemtiden taler jeg med min offentlige jordemoder og bliver henvist til en jordemoder med speciale i fødselsangst. Specialjordemoderen får jeg 3 samtaler hos. Alle samtaler er jeg grædende, og selvom vi forsøger på, at finde en fødeplan for en vaginal fødsel. Så kan jeg slet ikke finde ro med den tanke. Jeg var SÅÅÅ bange. Stadigvæk..

Jordemoderen henviser mig til at komme på et konference, det skal siges at jeg nu er omkring uge 32 i min graviditet. På konferencen de vil vurdere mit ønske for ”planlagt kejsersnit på mors ønske”.
Der går 14 dage, før jeg får svar fra overlægen.

Hun afslår mit ønske om kejsersnit, og begrunder at jeg ikke er kandidat til dette. For at blive kandidat skulle jeg få mig en diagnose i psykiatrien fx en angstdiagnose, så ville de nemlig gerne revurdere det.

Min første tanke er FUCKKKKK.. Jeg må prøve et andet sygehus, Jeg har jo frit sygehus valg.
Jeg kontakter et andet sygehus, som først kan tilbyde mig en samtale omkring uge 37, og med beskeden at de formentlig ville vurdere det samme som første sygehus.

Jeg er dybt frustreret og MEGET vred. Vred på systemet over, at jeg ikke på bestemme over min egen krop.. Jeg følte mig meget alene, og meget svigtet af nogle, magter der var større end mig.

Men hvordan bliver man angst fri på 8 uger?

Jeg beslutter mig for at finde en privat jordemoder og betale for en angstbehandling. Jeg følte mig nødsaget til at tage sagen i egen hånd.

Den søde Jordemoder var Ann Emilie Angustinus som anbefaler mig at inddrage en doula i mit forløb. Og tanken havde tidligere strejfet mig, men jeg vidste ikke helt hvad en doula kunne hjælpe mig med.

Ann Emilie en doula, hun mener passer godt sammen med mig.

Min doula og jeg får en snak. Jeg fortæller at jeg har mistet tilliden til systemet. Hun omfavner min frygt og lytter til mig. Vi mødes flere gange i tiden op til fødslen, og får lagt en virkelig god fødeplan som giver mig en lille tro på, at jeg kan føde. Pernille skal være min fortaler på fødestuen, hun skal stå op for alle mine ønsker.

Mit vigtigste ønske i fødeplanen og min Doulas vigtigste opgave var..: Hvis jeg mentalt tuner ud og ikke kan være i min krop mere.. Så skal du kæmpe for, at jeg kan få et kejsersnit.

Jeg stolede så meget på min Doula, hun kendte mig, min livshistorie og mine ønsker og ville stå op for mig under fødslen. Det gav MIG TRYGHED..

Hver gang frygten meldte sig, så skrev jeg til Pernille og hun svarede med kærlighed og tiltro til min krop.

Jeg var selvfølgelig stadig lidt bange. Men jeg fandt tryghed i at inddrage en kvinde som havde min ryg 100%.

Fødslen af Ebbe

Uge 41+5 får jeg min første VE.. Og fødselsangsten forsvandt da første ve kom.

Pernille kom til sidst i min fødsel.
3 timer fik vi inde på sygehuset. Jeg var omringet af en skøn jordemoder, Pernille og min omfavnende kæreste Kim.
Fødslen tog 26 timer. Men det betød ingenting. For jeg kunne håndtere alle mine veer, jeg var mentalt tilstedet og jeg var tryg.

Kærlige øjne overalt.

Jeg var heldig…. Jeg fik en vidunderlig HEALENDE fødsel…

Og derfor er jeg blevet Livsdoula, uddannet hos Ann Emilie. For de kærlige øjne fortjener alle under deres fødsel.

Råd jeg vil give videre til dig hvis du frygter fødslen.

• Inddrag en kvinde/mand, som er en støtte for dig og tror på dine evne til at føde naturligt. Personen må ikke være bange for fødsler. Er du mest tryg ved at det er en kvinde der selv har født før?
• Skab et trygt føderum med gode mennesker.
• Medbring hyggelige ting fra dit hjem som giver dig glæde og oxytocin.  fx med dyne, pude, billeder, hyggelys.
• Tal med din jordemoder eller en doula.
• Lav en VIRKELIG god fødeplan med alle dine krav og ønsker til DIN fødsel.
• Vær godt forberedt på fødslen og de alle de scenarier der kan opstå.
• Vær særlig godt informeret om præcis det du frygter.
• Meditere og forbind dig med din lille baby. I kan snakke med hinanden. Din baby vil fortælle dig mange ting.
• Modtag gravidmassage eller rebozomassage eller healing.
• Husk ALT der sker under fødslen er dit valg. Du må gerne sige nej, eller bede om et alternativ.

Vid at jeg har prøvet det. Jeg ved hvordan du har det.
Jeg vil gerne omfavne dig. Du skal blot række ud. Du kan læse om mine doulaforløb og priser her

Kærligste hilsen Julia.