F\u00f8dselsangst.<\/p>\n\n\n\n
”Jeg var bange for at F\u00d8DE”.<\/p>\n\n\n\n
I dette indl\u00e6g fort\u00e6ller jeg om min oplevelse med f\u00f8dselsangst, men ogs\u00e5 om den healende oplevelse jeg fik ved at f\u00f8de mit barn. Nederst p\u00e5 siden f\u00e5r du gode r\u00e5d til hvad du kan g\u00f8re hvis du har angst i graviditeten.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var r\u00e6dselsslagende..<\/p>\n\n\n\n
For Kontroltab, Smerter, Indgreb, Vaginalunders\u00f8gelser, akut kejsersnit, bange for veer, for at f\u00e5 en traumatisk oplevelse, for ikke at v\u00e6re mentalt tilstede under min f\u00f8dsel, og for at briste. Alt ved f\u00f8dslen var sk\u00e6mmende. Fordi jeg var opvokset med fort\u00e6llinger som:
– At f\u00f8de er den v\u00e6rste, smerte du kan opleve.
– At f\u00f8de er ikke sjovt.
-N\u00e5r dine menstruationssmerter g\u00f8r s\u00e5 ondt. S\u00e5 klarer du aldrig en f\u00f8dsel.<\/p>\n\n\n\n
Min f\u00f8dselsangst starter allerede i uge 7 da jeg er gravid med Ebbe.
Jeg m\u00e6rker stort lykke de f\u00f8rste uger. Indtil det g\u00e5r op for mig, at mit lille menneske skal ud af mig igen. Det t\u00f8r jeg ikke.!!!!<\/p>\n\n\n\n
1. trimester er jeg i angst, fortrydelse, gr\u00e5d, og frustration over, at have sat mig selv i den situation at blive gravid. Tanken om en abort strejfer mig flere gange, for at kunne slippe udenom f\u00f8dslen.. Jeg t\u00e6nkte, at det trods alt m\u00e5tte v\u00e6re nemmere med en abort end en f\u00f8dsel…. Jeg gik med s\u00e5\u00e5 mange frygtelige og skamfulde tanker.
Men min st\u00f8rste dr\u00f8m har altid v\u00e6ret at f\u00e5 b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n
Jeg beslutter mig for, at et kejsersnit m\u00e5 v\u00e6re den rette l\u00f8sning for mig. Jeg n\u00e6vner dette til min l\u00e6ge under f\u00f8rste l\u00e6geunders\u00f8gelse, hvor jeg gr\u00e6dende ytre \u00f8nske om kejsersnit.<\/p>\n\n\n\n
Jeg bliver henvist til l\u00e6gesamtale omkring uge 20.<\/p>\n\n\n\n
I mellemtiden taler jeg med min offentlige jordemoder og bliver henvist til en jordemoder med speciale i f\u00f8dselsangst. Specialjordemoderen f\u00e5r jeg 3 samtaler hos. Alle samtaler er jeg gr\u00e6dende, og selvom vi fors\u00f8ger p\u00e5, at finde en f\u00f8deplan for en vaginal f\u00f8dsel. S\u00e5 kan jeg slet ikke finde ro med den tanke. Jeg var S\u00c5\u00c5\u00c5 bange. Stadigv\u00e6k..<\/p>\n\n\n\n
Jordemoderen henviser mig til at komme p\u00e5 et konference, det skal siges at jeg nu er omkring uge 32 i min graviditet. P\u00e5 konferencen de vil vurdere mit \u00f8nske for ”planlagt kejsersnit p\u00e5 mors \u00f8nske”.
Der g\u00e5r 14 dage, f\u00f8r jeg f\u00e5r svar fra overl\u00e6gen.<\/p>\n\n\n\n
Hun afsl\u00e5r mit \u00f8nske om kejsersnit, og begrunder at jeg ikke er kandidat til dette. For at blive kandidat skulle jeg f\u00e5 mig en diagnose i psykiatrien fx en angstdiagnose, s\u00e5 ville de nemlig gerne revurdere det.<\/p>\n\n\n\n
Min f\u00f8rste tanke er FUCKKKKK.. Jeg m\u00e5 pr\u00f8ve et andet sygehus, Jeg har jo frit sygehus valg.
Jeg kontakter et andet sygehus, som f\u00f8rst kan tilbyde mig en samtale omkring uge 37, og med beskeden at de formentlig ville vurdere det samme som f\u00f8rste sygehus. <\/p>\n\n\n\n
Jeg er dybt frustreret og MEGET vred. Vred p\u00e5 systemet over, at jeg ikke p\u00e5 bestemme over min egen krop.. Jeg f\u00f8lte mig meget alene, og meget svigtet af nogle, magter der var st\u00f8rre end mig.<\/p>\n\n\n\n
Men hvordan bliver man angst fri p\u00e5 8 uger? <\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg beslutter mig for at finde en privat jordemoder og betale for en angstbehandling. Jeg f\u00f8lte mig n\u00f8dsaget til at tage sagen i egen h\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n Den s\u00f8de Jordemoder var Ann Emilie Angustinus som anbefaler mig at inddrage en doula i mit forl\u00f8b. Og tanken havde tidligere strejfet mig, men jeg vidste ikke helt hvad en doula kunne hj\u00e6lpe mig med.<\/p>\n\n\n\n Ann Emilie en doula, hun mener passer godt sammen med mig.<\/p>\n\n\n\n Min doula og jeg f\u00e5r en snak. Jeg fort\u00e6ller at jeg har mistet tilliden til systemet. Hun omfavner min frygt og lytter til mig. Vi m\u00f8des flere gange i tiden op til f\u00f8dslen, og f\u00e5r lagt en virkelig god f\u00f8deplan som giver mig en lille tro p\u00e5, at jeg kan f\u00f8de. Pernille skal v\u00e6re min fortaler p\u00e5 f\u00f8destuen, hun skal st\u00e5 op for alle mine \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n Mit vigtigste \u00f8nske i f\u00f8deplanen og min Doulas vigtigste opgave var..: Hvis jeg mentalt tuner ud og ikke kan v\u00e6re i min krop mere.. S\u00e5 skal du k\u00e6mpe for, at jeg kan f\u00e5 et kejsersnit.<\/p>\n\n\n\n Jeg stolede s\u00e5 meget p\u00e5 min Doula, hun kendte mig, min livshistorie og mine \u00f8nsker og ville st\u00e5 op for mig under f\u00f8dslen. Det gav MIG TRYGHED..<\/p>\n\n\n\n Hver gang frygten meldte sig, s\u00e5 skrev jeg til Pernille og hun svarede med k\u00e6rlighed og tiltro til min krop.<\/p>\n\n\n\n Jeg var selvf\u00f8lgelig stadig lidt bange. Men jeg fandt tryghed i at inddrage en kvinde som havde min ryg 100%.<\/p>\n\n\n\n Uge 41+5 f\u00e5r jeg min f\u00f8rste VE.. Og f\u00f8dselsangsten forsvandt da f\u00f8rste ve kom.<\/p>\n\n\n\n Pernille kom til sidst i min f\u00f8dsel. K\u00e6rlige \u00f8jne overalt.<\/p>\n\n\n\n Jeg var heldig\u2026. Jeg fik en vidunderlig HEALENDE f\u00f8dsel\u2026<\/p>\n\n\n\n Og derfor er jeg blevet Livsdoula, uddannet hos Ann Emilie. For de k\u00e6rlige \u00f8jne fortjener alle under deres f\u00f8dsel.<\/p>\n\n\n\n R\u00e5d jeg vil give videre til dig hvis du frygter f\u00f8dslen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n
F\u00f8dslen af Ebbe<\/strong><\/p>\n\n\n\n
3 timer fik vi inde p\u00e5 sygehuset. Jeg var omringet af en sk\u00f8n jordemoder, Pernille og min omfavnende k\u00e6reste Kim.
F\u00f8dslen tog 26 timer. Men det bet\u00f8d ingenting. For jeg kunne h\u00e5ndtere alle mine veer, jeg var mentalt tilstedet og jeg var tryg.<\/p>\n\n\n\n